INFO

Uterus er Danmarks eneste udviklingscenter for musicals og tilbyder støtte til nye danske musicals, samt gennemarbejdelse og videreudvikling af materialet.

Det at skabe en god musical inkluderer adskillige arbejdsprocesser da der er mange egenskaber som skal forenes. Grundet musicals’ forholdsvise korte levetid i Danmark, er det endnu ikke kotume at de nye danske musicals får muligheden for at få den nødvendige bearbejdelse og opmærksomhed en musical behøver ved hjælp af f.eks. workshops og manuskriptudvikling.
For ikke at musicaludviklingen i Danmark bliver en statisk kunstform, har vækstcenteret Uterus til formål at udvikle på genren i bredeste forstand – både hvad angår det stilistiske udtryk, samt det musikalske og størrelsesmæssige.

Der udvikles på ca 5-10 forestillinger hvert år og ca. halvdelen af de projekter som afprøves, udvælges til visning for interesserede producenter. Som eksempel på musicals der er udviklet igennem Uterus kan nævnes Esaura som havde premiere på Fredericia Teater i 2012 og Jukeboks som bla. spillede i Tivoli i København 2012.
Uterus Udviklingscenter har en del internationale samarbejdspartnere og er medlem af National Alliance for Musical Theatre (NAMT) som er en international brancheorganisation der bl.a. har til formål at udvikle nye musicals. Centeret er desuden tilknyttet Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet i Fredericia, samt Fredericia Teater.

Ansøgning

Projekter som er næsten færdige musicalmanuskripter eller manuskripter som er meget langt i den skrivende proces, kan sendes til Uterus pr brev eller email. Derefter vil et bedømmelsesudvalg gennemlæse og -lytte materialet og vende tilbage med svar. Behandlingen foregår løbende og du skal regne med en svartid på ca. 3 måneder.

Vi ønsker at du sender følgende (som minimum):

  • 3 repræsentative numre fra forestillingen (det er ikke vigtigt, at det er dyre studieoptagelser) Format: mp3 128-192 kbs
  • 1 synopsis (som kort gennemgår plot og udvikling) Format: pdf eller word
  • 1 manuskript (så færdigt som det er) Format: pdf eller word

Du er både velkommen til at sende pr almindelig post eller email:
liv@fredericiateater.dk
Uterus c/o
Fredericia Teater
Prinsessegade 29
7000 Fredericia