FT Blog

487618_1280_12800_0_53_4412_2757_2

Succesfuld Q&A

Vores Q&A den 10. maj var med instruktøren Victoria Clark, Sara Brians associate director og koreograf og makkerparret Daniel Maté og Will Aronson der er manuskript og musik forfatterne. Her kom gode og interessante svar. Det at placere et unaturligt element i en genkendelig, realistisk ramme, er hvad både ”Forvandlingen” og ”Problemet med Douglas” byder på.

Læs mere på frdb.dk

bestyrelsen Vores Fredericia Teater

Velkommen til den nye bestyrelse og tak for en storslået stiftende generalforsamling.

Foto: Martin Ravn

E-sport og design: Skoleelever oplever deres fantasiverden blive levende

Troldmandens stav og bløde sværd
32 elever mødte scenograf Noemi Costa, som fortalte om de kulisser og rekvisitter, som teatret bruger i forestillingen. Dermed fik eleverne mulighed for at se og holde troldmandens stav, sværd, lyn og se flere kostumer.

banner_jp

Om annoncering…

Fredericia Teater blev i går i Jyllands-Posten listet op blandt virksomheder, som har besluttet at droppe deres annoncering på DEN KORTE AVIS.

Det skete uden at Jyllands-Posten rettede henvendelse til os, og uden at de gav os mulighed for at kommentere på det, hvilket selvfølgelig undrer os.

Vi køber bannerannoncer ind i pakker, og beslutter jævnligt at fravælge sider eller apps som vi har bannere på. Og da en del af vores kunder stillede spørgsmålstegn ved vores annoncering netop på dette medie, besluttede vi, da vi ikke har tid eller mulighed for at undersøge sagen til bunds, at vi ville undlade at annoncere her i en periode, indtil vi var bedre klædt på. Ikke noget vi sagde højt eller ønskede større opmærksomhed omkring. En helt almindelig forretningsmæssig beslutning, tilsvarende lignende beslutninger vi tager hver eneste dag.

Der er således ikke tale om at vores beslutning her er politisk motiveret, og den er hverken pro eller contra Den Korte Avis. Det har vi simpelthen for lidt viden om mediet til at forholde os til, og vi ønsker heller ikke at tage partipolitisk stilling som institution.

Vi ønsker at levere teater for ALLE, og det synes vi i den grad at vi gør. Og vi vil også gerne lave teater med indhold. Om livet, døden, kærligheden og alle de væsentlige ting. Men ingen partipolitisk holdning er mere velkommen end andre på Fredericia Teater! I teatermørket er det nemlig ikke det væsentlige 🙂

Søren Møller, teaterchef