Fredericia Teater · Prinsessegade 29 · DK-7000 Fredericia · Tlf.: +45 75922500 · Mail: mail@fredericiateater.dk

Ballet

Onsdag d. 28. marts

Kl. 19.30 - 21.25 incl. pause

Arrangør: Fredericia Teaterforening


Schaufuss Balletten
www.schaufuss.com

Ambitionen om at servere
tre mamutter på stribe - SVANESØEN, TORNEROSE og NØDDE-KNÆKKEREN som en sammenhængende historie - ville have fået mangen en koreograf til at synke
i knæ. Men Schaufuss er sluppet
forbløffende godt fra opgaven.
(Politiken)

Det er Peter Schaufuss’ hensigt med Svanesøen, at de tre nævnte balletter skal hænge sammen, som var de én lang fortælling som et bud på, hvordan man kan gøre klassiske balletter nærværende.

1.akt
Drømmemesteren ligger på sengen. Prins Siegfrieds mor formaner prinsen, at han skal vælge en brud. Vennerne og narrene prøver på at løfte stemningen. Prinsen og narrene drager ud i skoven og efterlader prinsen ved Svanesøen i måneskin. Prins Siegfried forelsker sig i Svanepigen og hendes venner, der, når dagen gryr, fortrylles til svaner, overvåget af den onde Rothbart.

2.akt
Dronningen har indbudt fire prinsesser til bal, og prinsen skal vælge en brud. Det nægter Siegfried, han tænker kun på Svanepigen, og da Rothbart kommer med sin datter, den sorte svane, tror prinsen, at det er hans drømmepige, og han frier til hende. Da den sorte svane viser sit sande jeg, indser prins Siegfried, at han har brudt sit kærlighedsløfte til Svanepigen.
Han iler desperat til Svanesøen, men kan ikke finde pigen og falder til sidst om – udmattet af sin jagen. Drømmemesteren lægger prinsen tilbage på sengen – et mareridt er over.