Fredericia Teaters produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical sælger mange billetter og forlænger!

 Godt en måned før premieren på Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical har Fredericia Teater allerede solgt 30.000 billetter til forestillingen i Fredericia og forlænger derfor med endnu én uge.

Det er nu igen muligt at få fat i nogle af de allermest eftertragtede pladser foran scenen eller helt oppe på scenen. Efter et ekstraordinært stort billetsalg forlænger Fredericia Teater forestillingen KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical med en uge, således at den spiller til og med den 27. november 2016 i Fredericia.

“Vi er enormt glade for, at der er så stor publikumstilstrømning til KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical. Det betyder, at Fredericia Teater for alvor har markeret sig med vores forrige forestillinger, og at publikum ved, at de er garanteret en storslået oplevelse, hver gang de køber en billet til en af Fredericia Teaters produktioner. Og det er vi meget stolte over,” fortæller teaterchef Søren Møller.

Overgår tidligere salg af billetter op til premieren

Det er tredje gang, Fredericia Teater og Disney arbejder sammen om en storslået teaterproduktion. I 2012 var det Disneys ALADDIN – The Musical og i 2014 var det Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical. Begge forestillinger solgte over 100.000 billetter, men aldrig før har billetsalget til en Disney-musical i Fredericia solgt så godt som Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical før selve premieren.

Siddepladser helt oppe på scenen

Det er ikke uden grund, at Fredericia Teater annoncerer KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical som deres største tekniske produktion nogensinde. Til forestillingen bliver der gjort brug af hele 230 kvadratmeter LED-skærm. Scenografien bliver stor, og den vil være med til at omslutte publikum.

“KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical er en totaloplevelse. Du er ikke bare tilskuer til forestillingen – du er en del af forestillingen. Det er en mulighed for at opleve teatrets intimitet gennem scenografien i en meget storslået version,” fortæller scenograf Benjamin la Cour.

Som noget helt særligt har publikum til KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical mulighed for at købe billetter med pladser helt oppe på scenen sammen med koret på podiet, som flytter sig i forhold til handlingen.

Nye tiltag for at få plads til den overvældende scenografi

Teatret bærer i øjeblikket tydeligt præg af, at det bliver den største tekniske produktion nogensinde:  “Vi måtte nedlægge orkestergraven med det 14 mand store orkester, da vi har så mange effekter på forestillingen, som har deres udgangspunkt hele vejen rundt om, nedenunder og over scenen, at der ikke var plads til vores musikere. Vores orkester får nu en ny plads, hvorfra de spiller den gribende musik. I øjeblikket er vi i gang med at installere en omfattende trækonstruktion, som bliver en del af det smukke loft og som en del af den scenografi, der rækker ud i salen. Desuden har vi fire teatertømrere og fem teatermalere, der arbejder på højtryk. Så vi glæder os meget til at se det hele færdigt, når vi nærmer os den 14. oktober, og vi kan garantere publikum en på opleveren,” beskriver teaterchef Søren Møller.